top

Grønblog

3. juni 2017

Up where we belong

Vi havde for nyligt den store fornøjelse og det sjældne privilegie at komme helt tæt på det, de fleste kun ser en sjælden gang i flere kilometers højde.

Lærke havde i forbindelse med sit projekt Mænd i Uniform fået en aftale på flyvestation Skrydstrup, og efter behørig sikkerhedsgodkendelse rullede vi ind på flyvestationen på en grå onsdag, hvor vejret indledningsvist ikke viste sig fra sin bedste side.

Men ikke så snart vi havde fået bugseret en F16 ud af hangaren, førend vorherre igen viste at han holder en hånd over os, og lod soleneskinne mellem de truende skyer.

Vi synes selv at vi fik de dramatiske billeder som vi havde forestillet os på forhånd. En stor tak til jagerpilot Per Zesach for sin deltagelse i projektet, samt til MET og det øvrige personale på flyvestation Skrydstrup for den store hjælpsomhed og imødekommenhed (bla. med en 'fly by' som kan ses på et af billederne), alt medvirkende til også at gøre dagen til en uforglemmelig oplevelse for os.

Det skulle glæde os at genbesøge Skrydstrup. Det kunne vist kun være blevet bedre, hvis vi var blevet tilbudt en tur på bagsædet i en F16 ;-).