top

Grønblog

10. januar 2013

Lærke Grønborg laver igen forside til Gommen

Som det var tilfældet i 2011 har Lærke igen lavet et cover til magasinet Gommen. Og mens coveret i 2011 med Casper Elgaard blev lavet i studiet, er årets coverman – Peter Gorell – skudt on location i Blåvand i en stiv efterårsstorm. 

 Vi har længe haft en ide eller mistanke om at der på tværs af Jylland henover Hadsten ud over Djursland løber en korridor hvor storm og fronter har det med at bevæge sig, og vi har nu fundet landgangspunkt for disse vejrsystemer ved Blåvandshuk, hvor vinden har frit løb op gennem den engelske kanal.

Selve coverbilledet blev skudt i læsiden af det gamle tyske betonfort Tirpitz. Vi skal for en god ordens skyld fastslå, at det var Lærke der tog billedet, selv om Michael er krediteret for det i kolofonen. 

Måske var chefredaktøren lovligt undskyldt at hun ikke sansede, da hun kæmpede for at holde fast i en flash med vand og vind piskenede ind i ansigtet..