top

Grønblog

25. oktober 2013

Workshop i Finland – nu som eksperter!

Vi har i den foregangne weekend afholdt en workshop/seminar i Finland for den finske professionelle fotograforganisation. 

Efter en længere flyvetur fra Aarhus til Kastrup over Arlanda til Helsinki og derfra 3½ time med tog til Seinäjoki langt oppe i Finland følte vi os langt uden for lands lov og ret.

Hvad ventede os i denne næsten polaragtige kulde fjernt fra alt – kun omgivet af dybe søer og mørke skove? 

 Hvor mange af os danskere kender egentlig ret meget til Finland. Jo, de er en del af det nordiske, men hører til de rigtigt til?

Dybest set så er der ikke så meget, som de fleste danskere kan fortælle om Finland og relationer mellem danskere og finnere. Bortset fra at mange danske frivillige deltog i vinterkrigen mod de invaderende styrker fra Sovjetunionen i 1939, finnehusene som Finland forærede danskere efter krigen og som i Aarhus stadig fremstår som en flot og fin bydel med et eget særpræg. Og nå ja, så plejer vi at slå finnerne i fodbold.

Men vi blev glædeligt overrasket over vores møde med finnerne. I virkeligheden ligner de danskerne på utroligt mange områder – med sproget som den store undtagelse. Til vores held er også svensk officielt sprog i Finland så vi kunne dog finde de rigtige tog og flyv mv. i kraft af de svenske skilte. Lidt reserverede til at begynde med, men snart åbne og varme. Ikke mindst i forbindelse med gallafesten om aftenen, hvor finnerne viste, hvordan man fester igennem. Ret dansk i virkeligheden.

Det er jo altid spændende at komme steder, hvor man ikke har været før, men vi var spændte på, hvor mange finske fotografer der ville/kunne møde frem langt oppe i vildmarken – blot fordi to danske fotografer skulle holde foredrag. Men finnerne er åbenbart vant til lange afstande og bidende kulde så vi var noget overrasket over at 65 professionelle fotografer havde fundet vej til Seinäjoki for at høre på os.

Men som Knud E. Jensen, tidligere formand i dansk fotografisk forening, yndede at sige, så er ‘en ekspert en person der er 500 km hjemmefra’, og her var vi godt og vel 500 km hjemmefra, så måtte vi vel være eksperter. 

 I hvert fald synes vi selv at vi havde noget vigtig på hjertet, idet temaet for vores optræden var ‘kampen for det gode fotografi’, og betydningen af såvel den indre som ydre kvalitet i fotografi. 

At dømme ud fra de tilbagemeldinger vi efterfølgende har fået fra vores nye finske venner nåede vores budskab igennem. Men vi var selvfølgelig også eksperter :-) 

 Og jo, vi er helt på det rene med at vi i den hjemmelige andedam absolut ikke skal formaste os til at opkaste os selv til halvguder eller eksperter. Her er vi jo alle lige ;-)